Mærkedage

Starten på en Bowlingklub, der fik stor betydning for mange ældre borger

I Nordfyns Kommune.

Denne fortælling er skrevet af igangsætterne af Otterup Motionsbowling

Birthe & Karl Rasmussen Otterup

Starten på Otterup Motionsbowling.

I år 2000 kom Bent Hjortebjerg fra Otterup Kommune til os og spurgte, om vi kunne tænke os at starte et bowlinghold. Otterup hallen havde fået en bowlinghal og der var endnu ingen hold.


Vi aftalte med bestyreren Birger, at vi, via avisen, skulle invitere folk på gratis Sildebord og Bowling, så man kunne prøve, om det var noget, man havde lyst til.

Da vi kørte til bowlinghallen fredag den 15. september, troede Karl, at der måske kun kom otte personer, men der kom 85. Nogle kom kun for sildens skyld, men de fleste kom for at prøve at bowle og straks meldte der sig nogen til. Sildene blev udsolgt, men der blev skaffet flere.

Vi skulle holde åbent hus igen om tirsdagen og denne gang mødte 75 personer op, så det var en stor succes.

Vi havde fire hold fra starten af oktober, og siden voksede det med endnu flere hold.


Vi tog det sociale netværk med fra vores hold i Odense. Alle trak numre, når de kom, så der Ikke blev dannet kliker og alle spillede med alle og vi drak kaffe bagefter, og fik en snak.

Året efter, den 30-8-2001 blev der startet en forening den fik navnet Otterup Motionsbowling. Da det blev for stort et arbejde at klare det hele selv. Foreningen havde nu otte hold, det var en dejlig tid og alle var glade.

Vi fik mange gode venner, som vi stadigvæk ser

Skrevet af Birte og Karl Rasmussen, igangsættere for Otterup Motionsbowling


Foreningens første bestyrelse.

I øverste række fra venstre ses.

Hardy Jacobsen. Jørgen Pedersen. Mogens Kjærulff. og  Karl (Post) Rasmussen


I nederste række fra venstre ses.

Merrith Bostholm. Kaj Knudsen. og Birte Rasmussen.

Foto

Birte & Karl Rasmussen

Har du foto fra opstart af foreningen,

Eller en god historie fra den gang, som

Du vil dele med andre, kan du bruge

Kontaktformularen her under. Og så

vil jeg kontakte dig.


Og sådan ser foreningen ud 2015   


I dag er foreningen oppe på 10 hold, der spiller mandag tirsdag og torsdag. Vi er ca. 235 medlemmer, og der bliver stadigt afholdt klubmesterskab, nu i 3 Dame og 3 Herre rækker, så det ikke kun er de bedste bowlere der bliver taget hensyn til.

Vi afholder også holdmesterskab, det er en turnering der består af 3 spillere, og for at alle kan være med, spilles der med handicap.

Derudover afholder vi ca. 5 stævner om året, som vi forsøger at variere så meget som muligt.

        Bestyrelsen Otterup Motionsbowling.