Vi har stadig mange ledige pladser på vores bowling hold her på nordfyn. Samlet har vi i alt 24 ledige pladser Det er pladser, som vi betaler for. Det koster os ca. 48.000 kr. på årsbasis. Det er rigtig ærgerligt.
Hvis vi kunne nedbringe antallet af ledige pladser markant, kunne det f.eks. betyde, at december måned blev kontingent fri.
Det har vist sig, at jer spillere er de bedste til at skaffe nye medlemmer. I er de bedste til at fortælle, hvad der sker i Otterup Motionsbowling.
Vi håber derfor, at I vil være med til at skaffe nye medlemmer til gavn for klubben – og til gavn for jer selv.
Lad os glæde os over, at vi nu har et system, som kan opgøre vores score og gennemsnit. Som man sikkert er bekendt med, så er der desværre fortsat problemer med at få udregnet det korrekte snit. De spillere, som har været der hver gang i 2022, har fået udregnet et korrekt gennemsnit.
De spillere, som ikke har været der hver gang, har et forkert gennemsnit. På grund af manglende oplysninger om måden, man skal indtaste, så er der indtastet 0 i de serier, hvor man ikke deltog. Det betyder, at der bliver indregnet en score på 0, men medregnet, at man har deltaget i 3 serie pr. dag, man har været fraværende.
Der er lavet et stort arbejde med at få indtastet alle de forskellige scorer. Så det er megaærgerligt, at der er problemer.
Jørgen Andersen er pt. i gang med at ændre indtastningen for 3 måneder, så alle får et korrekt gennemsnit. Det er et stort arbejde.
Systemet er ikke helt, som vi gerne vil ønske os. Bestyrelsen vil tage et møde med leverandøren for at undersøge, hvad der kan ændres bl.a. en opdeling i herrer og damer, men det bliver først til at virke fra 1.8. 2022.
Pt. er systemet også opbygget, så der max. kan tælles i 20 uger. Det giver os nogle udfordringer, indtil det forhåbentlig er ændret.
Det betyder følgende opgørelser:
Nuværende optælling løber frem til midten af maj måned
Der bliver en kort periode på 6 uger, som løber til udgangen af juni måned. Den første del af sæsonen skal bruges til at indplacere i rækker (A, B og C). Der vil samtidig ske en opdeling i herrer og damer
I perioden 1.8. – 31.12. 2022: Denne periode vil afgøre klubmesterskaberne for 2022.
Jeg vil henstille til, at man undlader at kritisere de enkelte bestyrelsen for problemerne. Jeg forstår godt frustrationerne. Bestyrelsen er også frustreret. Vi arbejder på ændringer af systemet, men er også nødt til at tage hensyn til, hvor mange penge vi kan bekoste på forbedringen af systemet. Systemet er købt, så er opgaven at få det bedste ud af det. Der er ikke noget vi hellere vil end at have et system, som viser et korrekt snit og gerne flere faciliteter.
Håber i har haft en rigtig god / godt nytår, så i er klar til at sende kugler afsted imod keglerne i 2022.
Vi starter op i uge 1, fra mandag d. 03-01 2022, hvor vi glæder os til at se jer igen.
Vi kan meddele at der nu skulle være styr på vores scoreprogram, så vi vil igen notere jeres score fra første spilledag, så vi igen kan finde nogle klubmester, når året er omme.
c. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
d Vedtægtsændringer
e. Indkomne skriftlige forslag.
f. Fastsættelse af kontingent
g. Valg af kasserer – Modtager genvalg
h. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
Kurt Larsen – modtager genvalg
Hanne Jessen – modtager ikke genvalg
Valg af bestyrelsesmedlem
i. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for et år
Kaj Halskov – ???
Ove Nielsen – Modtager genvalg
j. Valg af revisor for 2 år
Ole Rabæk – Modtager genvalg
k. Valg af revisor suppleant for et år.
Niels Justesen – Modtager ikke genvalg
l. Eventuelt – (herunder kan intet godkendes)
Velkomst.
Formanden bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde. I år er vi ca. 100 deltagere.
Valg af dirigent og stemmetæller.
Bestyrelsen foreslog Kjeld Hansen. Kjeld Hansen takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var rettidig indkaldt og beslutnings dygtig.
Formandens beretning.
Der er ikke så meget at berette om for sæsonen 2020, da vi har været ned lukket på grund af pandemien. Vi fik vore aftaler med Ulrik på plads, samt afsluttet regnskab. Vi har undersøgt mulighederne for at få hjælp fra corona hjælpepakkerne, men det er ikke muligt, evt. under henvisning til det store beløb vi får fra Nordfyns kommune. Vi fik ligeledes at vide, at vi var i vores gode ret til at opkræve kontingent under corona epidemien til dækning af faste udgifter. Vi var jo kontraktlig forpligtiget til at betale baneleje. Dette er gået hårdt ud over vores pengebeholdning, hvorfor der ikke bliver stævner i år og højere betaling ved arrangementer.
Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
Regnskabet blev forelagt og godkendt.
Vedtægtsændringer
Ingen vedtægtsændringer
Indkomne skriftlige forslag
Der er ikke modtaget nogen forslag.
Fastsættelse af kontingent.
Grundet foreningens økonomiske situation, prisstigninger på baneleje mindre medlemstal foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse på kr. 50,00 til kr. 200,00 pr. måned, første gang den 01.10.2021. Sygekontingentet vil derfor være kr. 100,00 pr. måned. Der vil også være kontingentbetaling i dec. som plejer at være fri. Med nuværende kontingentbetaling vil vi have et underskud på ca. kr. 8.000 om måneden. Kontingentforhøjelsen blev enstemmigt vedtaget.
Valg af kasserer
Britt Brødbæk blev genvalgt som kasserer
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Kurt Larsen blev genvalgt
Ove Nielsen blev valgt
Bestyrelsen blev bemyndiget til at finde et medlem, som kan tiltræde senere.
Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år.
Kaj Halskov blev genvalgt
Ina Madsen blev valgt.
Valg af revisor for 2 år
Ole Rabæk blev genvalgt
Valg af revisorsuppleant
Kjeld Hansen blev valgt.
Eventuelt
Der var spørgsmål til hjemmesiden og brug af denne. Der var ønsker fra medlemmer om flere informationer, bl.a. om opstart efter ferier og lign. Dette blev taget til efterretning.
Nogle medlemmer havde nået at betale kontingent for nov. 2020, hvor alt blev lukket ned igen. De fleste har betragtet det som et tilskud til foreningen, men Poul Ewald Lorentzen tog problemet op, og mente ikke at han skulle betale og ville godtgøres på en eller anden måde. Bestyrelsen undersøges hvordan det kan takles.